Sådan får du mest muligt ud af din sommerferie
Vi trænger vist alle sammen til at holde lidt ferie fra den triste og grå vejrdag – i år nok endnu mere end nogensinde før. Vi begynder at kunne se lys for enden at tunnelen, og det er lige i sommerferien at vi burde kunne regne med at vi endnu engang kan komme ud og opleve en masse sjov sammen med familie og venner – og naturligvis for alvor holde sommerferie. Vi har derfor her samlet nogle tips til, hvordan du får absolut mest muligt ud af din sommerferie, så du kommer veludhvilet og frisk tilbage til arbejdet.
Planlæg en ferie med privat chauffør
Det kan være fristende at tage flyet til varmere himmelstrøg, men der er simpelthen ikke noget, der er forbundet med flere krav og regler end flytrafikken i år. Og ønsker du virkelig at starte ferien med at bøvle med lufthavnen og alle de regler, du skal overholde for at komme med et fly? Nej, det gør vi heller ikke. Du kan dog gøre hele planlægningen nemmere for dig selv ved at leje en bus med chauffør og selv bestemme destinationerne på vejen – både i ind- og udland. På den måde kan du få lige præcis den ferie, du gerne vil have – helt uden at skulle bekymre dig om transport frem og tilbage. Nemmere bliver det simpelthen ikke.
Luk studie- og arbejdslivet ordentligt ned
Arbejdet skal lægges komplet på hylden for at du kan slappe helt af og tanke energi i sommerferien. Det er derfor en god idé at gå i gang med at lave en prioriteringslisten i god tid inden din sommerferie, så du ved, hvilke hængepartier og løse ender, der skal ud af verden, før du kan holde ferie med god samvittighed. Det er også en god idé at lave lister over, hvad du skal tage fat på efter ferien, så det hele er klar til dig, når du kommer tilbage. Det giver dig mulighed for at slukke hjernen og nyde din ferie – uden at din underbevidsthed konstant minder dig om arbejdsopgaver, der ligger og venter på dig.
Vær offline
Det kan også være en god idé at lukke helt ned for alt, der hedder computer og mobiltelefon, så de ikke har så meget tag på dit som i hverdagen. Her handler det også om at være til stedet i nuet med din familie og dine venner i stedet for at bruge tid på at tjekke mails og scrolle gennem Instagram flere gange hver eneste dag. Fokusér i stedet på at få slappet ordentligt af og nyde tiden med dine nærmeste – og gem evt. skærmtid til et bestemt tidspunkt, hvis du absolut ikke kan lade være med at tjekke op på arbejde, sms’er eller sociale medier.
Hold ferien hellig
Det kan godt være fristende at bruge ferien på praktisk arbejde på huset, sommerhuset, bilen eller noget helt fjerde. Det kan være rart at få ordnet, inden hverdagen starter igen, men hvis du har nogle projekter, der skal laves i ferien, sørg for at lave en ramme for det. Sæt maks. 1/3 af din ferie af til praktiske projekter og sørg for at den resterende 2/3 bruges som en rigtig ferie med afslapning, hygge og familietid.