Sydamerika strækker sig fra Panama og helt ned til Argentinas spids, som peger direkte mod Antarktis. Sydamerika er også det fjerde største kontinent. Det betyder, at du kan se og opleve meget forskelligt. Det gælder både temperaturer, dyrearter, natur og kultur. Sydamerika er derfor perfekt, hvis du gerne vil opleve lidt – og meget – af det hele i dit sabbatår. Her får du en oversigt over, hvilke lande du blandt andet kan glæde dig til at opleve, hvis du vælger at holde sabbatår i Sydamerika.

Brasilien er nok et af de lande, som du har hørt meget om. Landet er nemlig kendt for at have lidt af det hele: vild adventure, smuk natur samt farverig kultur og byliv.

Bolivia er mest kendt for den legendariske saltslette, Salar De Uyuni, som er verdens største. På klare dage spejler bjergene sig så tydeligt i saltsletten, at du næsten ser dobbelt.

Colombia er et perfekt land at udforske som backpacker. Her kan du blandt andet opleve en underjordisk katolsk kirke og høre om landets historie på spændende museer. Du kan også kaste dig ud i rapelling, køre på ATV eller se verdens højeste palmer fra ladet på en jeep, hvis du er mere til action.

Ecuador kaldes også midten af verden, fordi Ækvator går lige igennem landet. Er du tosset med dyr, så er Ecuador den perfekte sydamerikanske destination. Her kan du nemlig gå på opdagelse i Amazonas jungeliv eller på Galápagosøerne.

Peru må du ikke gå glip af. Mange af Sydamerikas topattraktioner ligger nemlig her. Inkastien til Machu Picchu er et af verdens mest vidunderlige treks. Det er også i Peru, at du kan opleve Rainbow Mountain med sine mange farver, der er formet af mineraler.

Befolkningen i Sydamerika er ikke så stærke i engelsk, og derfor kan det være en god ide at rejse med en gruppe. Adventuredk tilbyder grupperejser for unge, så det er det perfekte valg i dit sabbatår. Find mange flere grupperejser med Adventuredk i dit sabbatår her.

Leave a Reply