Er de indefrosne feriepenge en god ide?
Indefrosne feriepenge…. det emne fylder meget i de danske medier for tiden. Der er nemlig meget der tyder på, at regeringer har det med i sine overvejelser, at danskerne skal have deres indefrosne feriepenge udbetalt. Feriepenge der ellers skulle være låst fast i en fond indtil man går på pension, på grund af en ændring i ferieloven. Hvor mange penge man har til gode, afhænger naturligvis en ens indkomst, da der er tale om 12,5% af ens løn. I gennemsnit har alle danskere ca. 25.000 til gode, hvilket naturligvis vil lune i de fleste privatøkonomier, hvis disse bliver udbetalt.
Det er noget der vil koste 100 milliarder og angiveligt sende omkring 55 milliarder ud i samfundet, hvor det kan være med til at sætte gang i hjulene. Det helt store spørgsmål er naturligvis, om det er det rigtige at gøre, og om de penge er givet godt ud. Det er ikke staten der skal betale, men de virksomheder, hvor folk er ansat. Det er altså ikke 100 milliarder som staten skal betale, men en stor del af beløbet kommer naturligvis fra offentligt ansatte, og staten vil sandsynligvis skulle låne pengene til virksomhederne, for ikke at svække deres likviditet.
Det er da også langt fra det eneste tiltag, der er blevet bragt i spil. Enhedslisten vil give 10.000 til alle, der tjener under 32.000 kroner om måneden. Radikale Venstre vil give 3-4000 pr barn til børnefamilier. Verner Sand Kirk, der er direktør for de danske a-kasser var i starten af krisen ude og sige, at han mente alle dagpengemodtagere skulle have 25% mere i dagpenge over en periode.
Der er med andre ord rigtig mange tiltag omkring økonomiske hjælpepakke, der er i spil, men ingen fylder så meget som de indefrosne feriepenge. Feriepengene vil have en betydning for stort set alle, og det er det største beløb. Derfor er det heller ikker så mærkeligt, at det er her, der er størst fokus.
Om det er den rette løsning for os som danskere og for samfundet, er det som regeringen diskuterer i disse dage, og hvordan det ender ved vi snart.